SKOLEN FOR KROP OG BEVIDSTHED    

På Skolen for Krop og Bevidsthed skaber du dit eget procesforløb
Find dét, der passer dig bedst med hensyn til indhold, tid og pris.

Du kan få individuel undervisning, meditationsvejledning, og/eller healing, hvor du kommer alene efter aftale.

Du kan deltage i et arrangement en hverdagsaften, en lørdag, en weekend eller en uge, hvor du arbejder med din personlige proces i sammenhæng med andre.

Du kan tilmelde dig skolens nyhedsbrev, så du kan følge med i årets aktiviteter.

Du er velkommen til bare at komme en enkelt gang og få et indblik i skolens undervisningsform. Har du lyst til mere, sammensætter du et forløb, der passer dig.



Om skolen
Skolen for Krop og Bevidsthed er

• dels en fagskole under Odder Højskole
• dels en privat kursusvirksomhed, der tilbyder undervisning og vejledning til grupper og individuelle.

Skolen har sit eget hus, som ligger på højskolens grund i Odder i Østjylland.

Undervisningen foregår i en smuk, lys sal med udgang til haven. I huset findes desuden behandlingsrum sam tekøkken til pauser i undervisningen.

Vi lægger vægt på ro, stilhed, fordybelse - og på kraft, kreativitet og vildskab.
Vi ønsker at give den enkelte plads til personlig, naturlig og autentisk udfoldelse i æstetiske rammer.

Leder af Skolen for Krop og Bevidsthed er Kirsten Sander Østergaard



Kursisterne siger
"Jeg havde ikke drømt om, at kurset ville flytte så meget hos mig. Det har været spændende at opleve nye sider af mig selv. Derudover har jeg fået dybe og gode venskaber, som jeg håber, vil holde fremover.

Ikke mindst har jeg lært en masse om kærlighed - hvad det er, og hvad det ikke er! Mit syn på kærlighed til andre og accept af mig selv er blevet større og bedre. Især at knytte kærlighed og bevidsthed sammen - det giver rigtig god mening for mig.

Jeg oplever, at bevidsthed er at se klart, hverken at se mere eller andet end det, der er. Og når jeg ser klart, dvs. ikke ser med tankerne eller hovedet, så oplever jeg kærlighed.

Jeg har oplevet stor tryghed på holdet, og det har været en god øve-plads til at stå ved mig selv og sige det, jeg har på hjerte."

- Henrik

"Jeg har lært, at min krop er noget af det vigtigste af mig - både gennem kropsbevidstheds-øvelser, fri bevægelse og viden om chakraerne. Det har skubbet min generelle følelse fra hovedet mere til kroppen. Jeg kan mærke efter, stå bedre fast, mærke min kropsfornemmelse.

Det er nogle meget basale ting, som jeg for alt i verden vil holde fast i efter kurset - både i forhold til forældre, studievalg, valg i livet, venneforhold samt kæresteforhold."

- Ditte

"Mit perspektiv er blevet udvidet. Jeg føler, at jeg nu tør kigge ind i mig selv og samarbejde med mig!"
- Signe



Menu
Om skolen
Om læreren
Om undervisningen

Kurser
Drømmerejse
Procesdans
Weekend- og ugekurser
Højskoleophold
Foredrag

Individuelt
At være i proces
Healing
Samtale/vejledning

Kontakt
Tidsbestilling
Tilmelding til kurser
Facebook